KC14 guide

Forberedelse
Du skal bruge:
- Min. 2 spartler (15 cm-35 cm)
- Sandpapir min. korn 180
- Afdækning (pap/plast, samt malertape)
- En blød støvkost
- Mikrofiberklud til DETALE Topcoat
- Støvmaske og handsker (valgfrit) til slibning
Forberedelse
Overfladen skal være fast, jævn, tør og ensartet sugende. Ujævne underlag skal udjævnes med egnet spartelmasse, og sugende underlag skal grundes inden KC14 påføres. Dæk området grundigt af for at undgå uønskede pletter, da DETALE Topcoat er vanskelig at fjerne. Slibning producerer støv.
Trin for trin
Trin 1
Afgræns området med malertape. Hele overfladen spartles med KC14 på én gang uden ophold. Påfør KC14 i et jævnt dækkende lag på ca. 1 mm tykkelse. Bemærk, at pletspartlinger og overgange kan ses tydeligt. Fjern malertapen, inden KC14 tørrer, og lad overfladen tørre i minimum 16 timer.
Tip: Det endelige udtryk afhænger af måden, der spartles på. Arbejd med bløde, buede bevægelser og undgå at spartle i samme retning. Bobler kan forekomme og er en del af det naturlige udtryk.
Trin 2
Fjern eventuelle ujævnheder med sandpapir eller spartel, inden andet lag KC14 påføres. Vi anbefaler sandpapir korn 180 til dette trin. Fjern derefter grundigt støv fra hele overfladen med en blød støvkost. Afgræns igen området med malertape, og påfør endnu et lag KC14 på hele arealet uden ophold. Andet lag må ikke være for tyndt, da det øger risikoen for gennemslibning, hvilket kan give synligt mørkere områder. Fjern malertapen, inden KC14 tørrer, og lad overfladen tørre i minimum 16 timer.
Trin 3
Sørg for, at overfladen er helt tør, inden slibningen påbegyndes. Afdæk grundigt, herunder møbler, da slibning producerer meget støv. Hele det spartlede areal håndslibes forsigtigt i cirkulære bevægelser med sandpapir korn 180 eller finere, indtil overfladen er ensartet. Undgå at slibe igennem overfladen, da det vil skabe synlige mærker. Maskinslibning må ikke anvendes. Fjern grundigt støv fra hele området med en blød støvkost. Lad afdækningen blive siddende til næste trin, da Topcoat er vanskelig at fjerne fra uønskede overflader.
Trin 4
Sæt igen malertape op. Påfør Topcoat i to lag ved at duppe produktet på med en mikrofiberklud med minimum 2 timers mellemrum. Hele arealet skal udføres på én gang. Undgå løbere, da de vil være tydeligt synlige. Lad Topcoaten tørre i minimum 2 timer, og finslib derefter overfladen med sandpapir for at opnå en glat finish. Fjern støv med en fugtig klud.
Tip: Genbrug gerne sandpapir fra tidligere slibning for at opnå en finere overflade. Påfør Topcoaten nedefra og op for at minimere synlige løbere.
Find vores komplette påføringsguide og videoguide for grundig vejledning, og se vores Tips & Tricks-videoer med forskellige teknikker og inspiration til påføring.
